Urinsyregigt
Hvad er urinsyregigt?
Når kroppen nedbryder puriner — stoffer der findes naturligt i mange fødevarer og i kroppens egne celler — dannes urinsyre som et affaldsprodukt. Urinsyren udskilles normalt via nyrerne, men hvis produktionen er for høj, eller udskillelsen for langsom, kan koncentrationen i blodet stige. Ved tilstrækkelig høje niveauer begynder urinsyren at danne små, skarpe krystaller der sætter sig i leddene.
Immunsystemet opfatter krystallerne som fremmedlegemer og reagerer med en kraftig betændelse — det er denne reaktion der er selve gigtanfaldet. Tilstanden omtales også som podagra, særligt når storetåens rodled er ramt, hvilket er det hyppigste angrebssted.
Urinsyregigt forekommer hos 1–2 pct. af befolkningen og rammer langt hyppigere mænd end kvinder — særligt i den erhvervsaktive alder. Tilstanden er behandlelig, og de fleste er fuldstændig symptomfrie mellem anfaldene.
Symptomer og årsager
Sådan føles et anfald
Urinsyregigt er kendetegnet ved pludselige, meget intense smerter i et enkelt led. Anfaldet starter typisk om natten eller tidligt om morgenen og når sit højdepunkt inden for få timer:
- Kraftige smerter Beskrives af mange som uudholdelige — selv let berøring af huden over leddet kan være ekstremt smertefuldt.
- Hævelse, rødme og varme Det ramte led hæver synligt, bliver rødt og varmt. Huden kan være stram og skinnende.
- Nedsat bevægelighed Smerte og hævelse gør det svært at bruge leddet normalt under et anfald.
- Almene symptomer Nogle oplever feber og almen utilpashed under et kraftigt anfald.
- Varighed Uden behandling varer et anfald typisk fra et par dage op til et par uger. Mellem anfaldene er leddet normalt fuldstændig symptomfrit.
Storetåens rodled er hyppigst ramt, men anklen, knæet, håndleddet, albuen og fingerled kan også være angrebssteder. Som regel er kun ét led påvirket ad gangen.
Ved mange gentagne anfald over år kan der i sjældne tilfælde dannes såkaldte tophi — små knuder af urinsyrekrystaller under huden, typisk over led, ørebrusken eller på fingerknoerne. Dette er et tegn på kronisk urinsyregigt og ses sjældent, når tilstanden følges op korrekt.
Sådan foregår behandlingen
Årsager og risikofaktorer
Den direkte årsag er et forhøjet urinsyreniveau i blodet. Det kan skyldes øget produktion, nedsat udskillelse via nyrerne — eller begge dele på samme tid. En række faktorer øger risikoen:
- Kost Et højt indhold af rødt kød, indmad, skaldyr og fed fisk (sardiner, ansjoser, makrel) øger urinsyredannelsen. Det samme gør sukkerholdige drikkevarer og juice med fruktose.
- Alkohol Særligt øl — også alkoholfrit — indeholder både puriner og hæmmer nyrernes evne til at udskille urinsyre. Også brændevin giver øget risiko.
- Overvægt og metabolisk syndrom Overvægt øger både produktionen og mindsker udskillelsen af urinsyre. Kombinationen med højt blodtryk og forøjet blodsukker øger risikoen yderligere.
- Alder og køn Mænd får urinsyregigt langt hyppigere og tidligere end kvinder. Kvinders risiko stiger efter overgangsalderen.
- Nyrefunktion Nedsat evne til at udskille urinsyre via nyrerne er den hyppigste underliggende mekanisme.
- Arvelig disposition Tilbøjelighed til højt urinsyreniveau kan gå i familier.
- Udløsende faktorer Et stort måltid kombineret med alkohol, dehydrering, hurtigt vægttab eller kraftig fysisk belastning kan udløse et akut anfald hos disponerede.
Hvem kan have gavn af rådgivning og støtte?
&Cares understøttende tilbud er særligt relevant for:
- Dig der lever med tilbagevendende anfald Og ønsker at holde dine led bedst muligt ved siden af den medicinske behandling — med fokus på bevægelighed, styrke og forebyggelse af overbelastning.
- Dig der er i genoptræning efter et anfald Og har brug for struktureret vejledning i, hvordan du bedst muligt vender tilbage til dine daglige aktiviteter og sport.
- Dig der har mærket, at leddet aldrig helt er kommet sig Gentagne anfald kan give eftervirkninger i det omgivende væv. Vi kan undersøge, om der er noget at arbejde med i muskulatur og leddets bevægelighed.
