Slidgigt
Hvad er slidgigt?
Leddene er beklædt med et lag brusk der fungerer som støddæmper og sikrer jævn, gnidningsfri bevægelse. Ved slidgigt begynder dette brusklag at blive tyndere og ujævnt — og kroppen reagerer ved at danne små knogleudvækster (osteofytter) langs ledkanten og forandrer det tilstødende knoglevæv. Over tid kan leddet deformeres let og miste noget af sin naturlige bevægelighed.
Slidgigt påvirker ikke kun brusken — men hele leddet: knogler, ledhinde, ledbånd og den omgivende muskulatur. Tilstanden udvikler sig gradvist over måneder og år, og der er stor forskel på, hvordan den opleves fra person til person. Nogle har betydelige slidforandrerr på et røntgenbillede uden store smerter. Andre har få synlige forandrerr men oplever en mærkbar påvirkning af hverdagen.
Der skelnes mellem primær slidgigt, der opstår som led i kroppens naturlige aldring uden en enkelt identificerbar årsag, og sekundær slidgigt, der udvikler sig som følge af en tidligere skade, overbelastning eller en anden sygdom.
Symptomer og årsager
Typiske symptomer
Slidgigt udvikler sig snigende. De første tegn er ofte milde og kan komme og gå — først når forandrerrne skrider frem, bliver symptomerne mere vedvarende:
- Startsmerter: Smerter, når du begynder at bevæge leddet efter hvile.
- Morgenstivhed: Leddet føles stift i de første minutter efter opvågning.
- Nedsat bevægelighed: Det bliver sværere at bøje eller strække leddet helt.
- Knitren og knirken: Leddet kan føles eller lyde knitrende ved bevægelse.
- Hævelse og ømhed: Leddet kan hæve let og føles ømt.
- Muskelsvaghed: Smerter kan få dig til at skåne leddet, så musklerne svækkes.
- Periodevis forværring: Symptomerne kan svinge med gode og dårlige perioder
Sådan ser et typisk forløb ud hos &Care
Vi starter med en grundig snak om dine gener. Hvornår de begyndte, hvordan de føles, hvad der forværrer eller lindrer dem, og hvordan de påvirker din hverdag. Vi spørger også ind til tidligere skader, belastning, arbejde, træning og andre relevante forhold.
Årsager og risikofaktorer
Slidgigt opstår når belastningen på et led over tid overstiger leddets evne til at reparere sig selv. Brusken har begrænset evne til selvfornyelse — og når nedbrydningen løbende overstiger opbygningen, begynder slidforandrerrne. En række faktorer øger risikoen:
- Alder: Risikoen stiger markant fra midt i livet og frem.
- Køn: Kvinder får oftere symptomgivende slidgigt, især i hænder og knæ.
- Arvelighed: Slidgigt kan være arveligt, særligt i fingre og hofter.
- Overvægt: Ekstra vægt øger belastningen på især knæ og hofter.
- Tidligere ledskader: Skader på fx menisk, korsbånd eller ledflader øger risikoen.
- Ensidigt belastende arbejde: Gentagne bevægelser, tunge løft og meget knæliggende arbejde kan belaste leddene.
- Muskelsvaghed og ledinstabilitet: Svage muskler giver dårligere støtte og øget belastning.
- Andre ledsygdomme: Fx urinsyregigt eller betændelsessygdomme kan skade brusken og føre til slidgigt.
Hvem kan have gavn af behandling?
Slidgigt rammer bredt — og behandling er relevant på alle stadier:
- Du mærker de første tegn Morgenstivhed, lidt knitren i knæet, en hånd der ikke føles helt som den plejer. Tidlig indsats er den bedste måde at forebygge forværring.
- Du er aktiv og vil forblive det Slidgigt er ikke ensbetydende med at du skal stoppe med sport eller motion — tværtimod. Vi hjælper dig med at holde dig aktiv på en måde der er skånsom for leddet.
- Du har levet med det i årevis En gene du har vænnet dig til — men som måske begrænser dig mere end nødvendigt. Det er aldrig for sent at få undersøgt, hvad der kan gøres.
- Du er i et kronisk forløb Langvarig slidgigt kræver en behandler med tålmodighed og erfaring. Vi arbejder langsigtet med dig — og justerer indsatsen efter dine perioder.
