Ryg- og nakkesmerter hos børn og unge


Hvad er ryg- og nakkesmerter hos børn og unge?
Ryg- og nakkesmerter hos børn og unge er et stigende problem. Øget skærmtid, lange skoledage i uhensigtsmæssige siddestillinger og ensidigt brug af tablet og mobiltelefon belaster nakke, ryg og skuldre hos en aldersgruppe, der måske overraskende mange anser for at være problemfri.
Smerterne ses både som akutte episoder — fx efter en sportsskade — og som gradvist tiltagende, vedvarende gener. Hos aktive børn og unge kan sport og gentagne belastninger give overbelastningsskader i ryg, nakke og led. Hos de mere stillesiddende er det typisk muskulære spændinger og uhensigtsmæssig holdning der er drivende.
Kiropraktisk behandling er veldokumenteret og sikkert hos børn og unge — tilpasset barnets alder, størrelse og symptomer. En tidlig indsats kan forebygge, at kortvarige smerter udvikler sig til et længere varende mønster.
Symptomer og årsager
Ryg- og nakkesmerter hos børn og unge kan tage mange former:
- Nakkesmerter og spændingshovedpine: Mange timer dagligt med bøjet nakke over skærm eller bog giver muskulære spændinger i nakke og skuldre — og kan give spændingshovedpine.
- Lændesmerter: Langvarig stillesidning uden variation og svag kerne- og sædemuskulatur er hyppige årsager til lændesmerter hos unge.
- Sportsskader: Akutte og kroniske overbelastningsskader i ryg, nakke og bækken ses hyppigt hos børn og unge i sport med høj træningsvolumen.
- Skoliose og holdningsproblemer: En skæv ryg eller foroverbøjet holdning kan give smerter og bør vurderes.
- Vækstrelaterede smerter: I vækstspurter kan der opstå smerter i ryg og led, fordi muskler og sener ikke altid vokser i takt med skelettet. Dog bliver nogle smerter også forvekslet med med vokseværk.

Sådan ser et typisk forløb ud hos &Care
Vi starter med en grundig snak om dine gener. Hvornår de begyndte, hvordan de føles, hvad der forværrer eller lindrer dem, og hvordan de påvirker din hverdag. Vi spørger også ind til tidligere skader, belastning, arbejde, træning og andre relevante forhold.


Årsager og risikofaktorer
De hyppigste årsager til ryg- og nakkesmerter hos børn og unge:
- Stillesidning og skærmtid: Lange perioder i foroverbøjet stilling uden variation belaster nakke, ryg og skuldre uforholdsmæssigt.
- Tung skoletaske: En tung taske båret ensidigt eller forkert kan give asymmetrisk belastning af ryg og skulderparti.
- Høj sportslig belastning: Intensiv træning, tidlig specialisering og høj volumen uden tilstrækkelig restitution øger risikoen for overbelastningsskader.
- Vækstspurter: Hurtig vækst kan give midlertidige spændinger og smerter, fordi musklerne ikke altid tilpasser sig i takt med knoglerne.
- Stress og søvnmangel: Psykosocial belastning og søvnmangel er associeret med øget smerteoplevelse hos unge.
Hvem kan have gavn af behandlingen?
Behandling hos & care er relevant for børn og unge, der:
- Har tilbagevendende eller vedvarende nakke- eller rygsmerter.
- Er aktive sportsudøvere med overbelastningssmerter i ryg, nakke eller bækken.
- Sidder meget stille og oplever spændinger, smerter eller spændingshovedpine.
- Er i en vækstspurt med tiltagende smerter i ryg og led.

Klinikker der udfører behandlingen
Behandling tilbydes på alle & cares klinikker i Danmark. Find din nærmeste klinik og book direkte online — ingen henvisning fra egen læge nødvendig.
Ofte stillede spørgsmål
Nej. Du kan booke direkte på andcare.dk — ingen henvisning fra egen læge nødvendig.
Kiropraktik er sikkert og veldokumenteret i alle aldre — fra spædbørn til ældre. Behandlingen tilpasses altid barnets alder, størrelse og symptomer.
For yngre børn er det altid en god idé, at en forælder er med til konsultationen. For unge teenagere aftales det individuelt — behandleren sikrer altid, at barnet er trygt og informeret.
Ja. Behandlingen tilpasses fuldt ud barnets alder og størrelse. Hos yngre børn bruges primært blød mobilisering og muskelbehandling. Hos ældre børn og unge kan tilgangen minde mere om behandling af voksne — men altid med barnets alder og komfort som udgangspunkt.




