Migræne
Hvad er migræne?
Migræne er ikke bare kraftig hovedpine — det er en neurologisk tilstand med sin egen mekanisme. Under et migræneangreb sker der komplekse forandringer i nervesystemet og hjernens blodkar. Blodkarrene kan udvide sig og irritere omgivende nerver, hvilket bidrager til den karakteristiske pulserende smerte.
Det adskiller migræne fra spændingshovedpine, der primært skyldes muskelspændinger. Migræne har sin egen neurobiologiske oprindelse — men det udelukker ikke at nakke, kæbe og muskulatur hos mange patienter er medvirkende faktorer, der kan øge hyppighed og intensitet.
Migræne diagnosticeres og medicinsk behandles af din praktiserende læge eller en neurolog. Kiropraktoren arbejder med de muskulære og strukturelle faktorer, der hos mange bidrager til migræneangreb.
Symptomer
Et migræneangreb forløber typisk i faser — ikke alle oplever dem alle:
- Prodromalfasen: Timer til dage før anfaldets begyndelse kan der opstå subtile varsler — træthed, humørsvingninger, stivhed i nakken, øget følsomhed over for lys eller lyd. Hvis du når at starte behandling hos kiropraktoren i denne fase, er der en mulighed for at stoppe anfaldet, så det ikke bliver til et reelt migræneanfald.
- Aura: Ca. en tredjedel af migrænepatienter oplever aura — forbigående neurologiske symptomer, der typisk varer 5–60 minutter inden selve hovedpinen. Aura kan give synsforstyrrelser (flimmer, blinde pletter), prikken i ansigt eller arme, eller talebesvær.
- Anfaldsfasen: Kraftig, pulserende smerte — oftest på den ene side af hovedet. Forværres typisk ved fysisk aktivitet. Ledsages ofte af kvalme, opkastning og udtalt lys- og lydfølsomhed. Varighed: 4–72 timer.
- Efterfasen: Træthed, koncentrationsbesvær og let ømhed i nakken kan vare i timer til et døgn efter at selve hovedpinen har lagt sig.
Opsøg læge omgående ved: pludselig, meget kraftig hovedpine du aldrig har oplevet før, hovedpine med feber og nakkestivhed, eller aurasymptomer, der er nye eller anderledes end normalt. Det kræver akut vurdering.
Sådan ser et typisk forløb ud hos &Care
Vi starter med en grundig snak om dine gener. Hvornår de begyndte, hvordan de føles, hvad der forværrer eller lindrer dem, og hvordan de påvirker din hverdag. Vi spørger også ind til tidligere skader, belastning, arbejde, træning og andre relevante forhold.
Hvad udløser migræne?
Migræne kan udløses af mange forskellige faktorer, og triggere varierer meget fra person til person. Det, der giver anfald hos én, behøver derfor ikke have betydning for en anden.
Blandt de hyppigste triggere er stress, uregelmæssig søvn, for lidt væske og lange pauser mellem måltider. Også kraftigt eller flimrende lys, skærme, høje lyde, stærke lugte og ændringer i vejr, lufttryk eller temperatur kan udløse migræne hos nogle.
Hos mange kvinder spiller hormonelle udsving også en rolle, især i forbindelse med menstruation eller brug af hormonelle præparater. Derudover kan spændinger i nakke, kæbe og skuldre være med til at øge både hyppighed og intensitet af anfald, særligt ved stillesiddende arbejde, dårlig arbejdsstilling eller ensidige belastninger.
