“Ret i ryggen, bøj i knæene.” Rådet har stået på plakater i lagerhaller og på arbejdspladser i årtier. Et studie fra 2025 sætter spørgsmålstegn ved hvor godt det egentlig holder.
Kiroviden.dk omtalte i juli 2025 undersøgelsen, publiceret i European Journal of Pain.
Sådan gjorde de
Fem personer med løfterelaterede kroniske lænderygsmerter blev fulgt i 16 til 17 uger. Hver uge blev deres smerter, funktionsevne og selve løftebevægelsen målt, og bevægelserne blev registreret med bevægelsessensorer.
Deltagerne fik op til ti sessioner med Cognitive Functional Therapy, en tilgang der arbejder med både bevægelse og med den frygt der ofte følger med langvarige smerter.
Hvad de fandt
Ændringer i måden deltagerne løftede på hang ofte sammen med bedre funktionsevne, og i nogen grad med mindre smerte. 72 procent af ændringerne i løfteteknik var knyttet til ændringer i funktion, og 52 procent til smertereduktion.
Det interessante er retningen. Når der var fremgang, var 87 procent af forbedringerne forbundet med hurtigere og mere fleksible løft. Ikke med en mere beskyttende løftestil.
Deltagerne bevægede sig væk fra det klassiske squat-løft med ret ryg og dybe knæbøjninger, og hen mod løft med mere bevægelse i overkroppen, mindre knæbøjning og højere tempo. Altså stik imod det traditionelle råd.
Hvordan kan det give mening
Når man har haft ondt længe, begynder man ofte at bevæge sig forsigtigt. Man spænder op, holder ryggen stiv og gør tingene langsomt. Det føles som beskyttelse, men over tid kan det gøre kroppen mindre robust og fastholde en forestilling om at ryggen er skrøbelig.
Forskerne peger på at nogle af deltagerne havde gavn af at slippe netop de indlærte beskyttelsesmønstre og genvinde tillid til at bevæge sig.
Vigtige forbehold
Det her er et lille studie med fem deltagere. Det er en type undersøgelse hvor man følger få personer meget tæt, og den kan sige noget om mønstre hos dem, men ikke fastslå hvad der gælder for alle.
Studiet siger heller ikke at løfteteknik er ligegyldigt, eller at man skal begynde at løfte tungt og hurtigt uden videre. Det peger på at sammenhængen mellem teknik og smerte er individuel.
Og forskerne understreger at studiet ikke viser at træning i løft i sig selv har en positiv effekt.
Hvad du kan tage med dig
Konklusionen fra forskerne er at håndtering af løfterelaterede rygsmerter bør bygge på personlige mål og gradvis forandring i bevægelse, frem for faste regler for “korrekt” teknik.
Har du gået og løftet ekstremt forsigtigt i årevis af frygt for ryggen, er det værd at tage op med en behandler. Ikke for at kaste forsigtigheden over bord, men for at finde ud af om den stadig gør dig en tjeneste.
Sådan arbejder vi hos &Care
Vi giver ikke standardråd om løfteteknik uden at have set hvordan du faktisk bevæger dig. Vi kigger på bevægelsen, vi spørger til hvad du er utryg ved, og vi lægger en plan der flytter dig gradvist. Det ser forskelligt ud fra person til person, og det er hele pointen.
