Gå til hovedindhold
Hofte knæ og ankel

Bakers cyste

En Bakers cyste er en væskefyldt hævelse i knæhasen bag knæet. Den er ofte et tegn på irritation eller overbelastning inde i selve knæet. Hos &Care undersøger vi, hvad der ligger bag, og arbejder med den underliggende årsag — så knæet får ro, og spændingen bag knæet kan aftage.

Hvad er en Bakers cyste?

En Bakers cyste er en udposning med ledvæske, der samler sig i en slimsæk bag knæet. Den opstår  som regel ikke af sig selv, men som følge af, at knæet producerer ekstra ledvæske på grund af  irritation — for eksempel ved slidgigt, en meniskgene eller overbelastning. Væsken presses bagud og  danner den karakteristiske hævelse i knæhasen. 

Fordi cysten oftest er et symptom på noget andet, er det centralt at finde og behandle den  bagvedliggende årsag i knæet frem for kun at forholde sig til selve hævelsen. 

Symptomer på en Bakers cyste

Symptomerne mærkes særligt bag knæet og ved bevægelse. De mest almindelige tegn er: 

  • En blød hævelse eller »knude« bag knæet. 
  • Spænding eller stramhed, særligt når du bøjer knæet helt. 
  • Ubehag ved fuld bøjning eller stræk af knæet. 
  • Nogle gange en fornemmelse af tyngde eller stramhed ned mod læggen.

Sådan ser et typisk forløb ud hos &Care

Hos & care tager vi udgangspunkt i dig — din situation, dine symptomer og dine mål.
1. Samtale og historik

Vi starter med en grundig snak om dine gener. Hvornår de begyndte, hvordan de føles, hvad der forværrer eller lindrer dem, og hvordan de påvirker din hverdag. Vi spørger også ind til tidligere skader, belastning, arbejde, træning og andre relevante forhold.

2. Undersøgelse og vurdering
Herefter undersøger vi de områder, der kan have betydning for dine symptomer. Det kan blandt andet være bevægelighed, muskelspændinger, led, styrke, funktion, holdning og eventuelle tegn på nervepåvirkning. På baggrund af samtalen og undersøgelsen vurderer vi, hvad der sandsynligvis er årsagen til dine gener, og hvilken behandling der passer bedst til dig.
3. Behandling og vejledning
Behandlingen tilpasses altid din situation. Den kan bestå af manuel behandling, mobilisering, muskelbehandling, øvelser, akupunktur, shockwave, taping eller anden relevant behandling. Du får samtidig konkrete råd til hverdagen, så du ved, hvad du selv kan gøre for at støtte forløbet og undgå unødvendig belastning.
4. Plan og opfølgning

Vi lægger en realistisk plan sammen med dig og justerer undervejs efter, hvordan din krop reagerer. Målet er ikke kun at dæmpe symptomerne, men også at hjælpe dig videre med bedre funktion, større tryghed og en klar retning for dit videre forløb.

Første konsultation varer typisk 3040 minutter og inkluderer undersøgelse og behandling. 

Hvem kan have gavn af behandlingen?

Behandling hos &Care er særligt relevant, hvis din Bakers cyste:  

  • Hænger sammen med overbelastning, slidgigt eller andre gener i knæet. 
  • Giver stramhed og nedsat bevægelighed, du gerne vil have hjælp til. 
  • Er tilbagevendende, og du ønsker at få undersøgt den bagvedliggende årsag.
  • Påvirker din aktivitet, og du vil arbejde med styrke og stabilitet omkring knæet.

Klinikker der udfører behandlingen

Undersøgelse og behandling af de knægener, der ligger bag en Bakers cyste, tilbydes på &Cares  klinikker i Danmark. Du kan booke direkte online — ingen henvisning fra egen læge er nødvendig.  

Sjælland

Kiropraktisk Klinik Amager

Amagerbrogade 96, 2300 København S

Jylland

Kiropraktor Lystrup

Bystævnet 5D, 8520 Lystrup

Sjælland

Kiropraktorhuset Slagelse

Sorøvej 9C, 4200 Slagelse

Sjælland

Kiropraktor-Huset Nykøbing Falster

Skovboulevarden 2g, 4800 Nykøbing Falster

Sjælland

Kiropraktorerne Gilleleje

Gilleleje Stationsvej 7B, 3250 Gilleleje

  • Samtale og historik: Vi spørger ind til, hvornår hævelsen opstod, hvordan knæet fungerer, og om der er tidligere skader eller belastninger.
  • Undersøgelse: Vi undersøger knæets funktion og bevægelighed og vurderer, hvad der irriterer knæet og bidrager til cysten. Hos voksne kan en Baker cyste skyldes slidgigt. Din kiropraktor kan vælge at tage et røntgenbillede for at få afklaring. Undersøgelsen afgør, om der er behov for at henvise til scanning eller læge.
  • Manuel behandling: Vi arbejder med mobilisering af knæet og omkringliggende led samt bløddelsbehandling for at mindske spændinger og forbedre knæets funktion.
  • Øvelser og råd: Du får et målrettet træningsprogram med fokus på styrke og stabilitet omkring knæet samt råd om belastning i hverdagen.
  • Opfølgning og viderehenvisning: Vi følger op på din fremgang og vejleder dig videre til læge, hvis din tilstand kræver yderligere udredning.

Første konsultation varer typisk 30-40 minutter og inkluderer optagelse af din sygehistorie,
undersøgelse og eventuel behandling.

Ofte stillede spørgsmål

Er en Bakers cyste farlig?

En Bakers cyste er som regel ufarlig, men den kan være ubehagelig. Ved pludselig, kraftig smerte og  hævelse i læggen med rødme og varme bør du dog søge læge, da det kan minde om en blodprop. 

Forsvinder cysten af sig selv?

Når den underliggende irritation i knæet falder til ro, aftager cysten ofte med tiden. Derfor arbejder  vi med årsagen frem for kun med selve hævelsen. 

Behandler I selve cysten?

Vi arbejder med den bagvedliggende årsag i knæet — det er den, der driver cysten. Ved behov for  tapning eller anden lægelig behandling af cysten vejleder vi dig videre. 

Hvor lang tid tager det?

Det afhænger af den bagvedliggende årsag. Behandleren lægger en konkret plan med dig og justerer  undervejs i takt med din fremgang.

Behøver jeg en lægehenvisning?

Nej. Du kan booke direkte på andcare.dk. Kiropraktoren er desuden autoriseret til at henvise til  scanning, hvis det er nødvendigt.

Book en tid hos din nærmeste klinik