Rygsmerter rammer også dem der står ved siden af

Når nogen har haft ondt i ryggen i årevis, handler samtalerne som regel om den der har ondt. Ny dansk forskning peger på at der sidder en anden person i rummet som også bliver påvirket, og som sjældent bliver spurgt.
Kiroviden.dk omtalte i maj et studie fra Rygcenter Syddanmark og Syddansk Universitet, der har undersøgt hvordan ryg- og nakkesmerter belaster de pårørende.
Bekymring fylder mest
Næsten 300 pårørende til mennesker med længerevarende rygsmerter deltog. Belastningen viste sig at være følelsesmæssig frem for praktisk.
Treoghalvfems procent angav at de påvirkes af bekymringer, og over halvdelen sagde i høj grad. Frustration og tristhed var også udbredt. Til gengæld fyldte de praktiske ting som økonomi og kostvaner væsentligt mindre.
Det er et interessant fund, fordi man normalt forestiller sig at byrden ved langvarig sygdom handler om opgaver og penge. Her handlede den om uro.
Partnere bærer mest
Belastningen var størst hos partnere. Den var særligt høj når partneren var yngre og selv vurderede sit helbred som dårligt.
Tre ting hang sammen med højere belastning: hvor meget patientens funktion var nedsat, hvor længe smerterne havde stået på, og hvor mange symptomer der var i alt. Med andre ord er det de lange, komplicerede forløb der tynger mest omkring patienten.
Hvad det betyder i praksis
For dig der har smerterne: det du måske har fornemmet, er der. Din partner bekymrer sig sandsynligvis mere end vedkommende siger. Det er ikke noget du skal have dårlig samvittighed over, men det kan være værd at tale om i stedet for at lade det ligge.
For dig der er den pårørende: bekymringen er almindelig, og du er ikke den eneste. Du må gerne sige det højt, også til behandleren. Du er velkommen til at tage med til en konsultation hvis I begge synes det giver mening.
Og for os som behandlere: det er værd at spørge hvordan det går derhjemme, ikke kun hvordan ryggen har det.
Et forbehold fra forskerne selv
Studiet afprøvede samtidig spørgeskemaet FROM-16 til at måle belastning hos pårørende. Det fungerede acceptabelt, men forskerne peger på flere svagheder. Nogle spørgsmål passer dårligt til pensionister eller til pårørende der ikke er partnere, og på enkelte spørgsmål manglede op mod tyve procent af svarene.
Deres vurdering er at den reelle belastning formentlig undervurderes, og at der mangler et måleredskab udviklet specifikt til rygsmerter.
Sådan arbejder vi hos &Care
Vi lægger planen sammen med dig, og den skal passe ind i dit liv. Det liv har som regel andre mennesker i sig. Er du i et længere forløb, og fylder det derhjemme, så sig det. Det ændrer ikke behandlingen af din ryg, men det ændrer hvad vi taler om undervejs, og hvad vi holder øje med.
Faktaboks
-
Næsten 300 pårørende til patienter med længerevarende rygsmerter deltog
-
93 procent påvirkes af bekymringer, over halvdelen i høj grad
-
Frustration og tristhed er også udbredt
-
Økonomi og kostvaner fylder væsentligt mindre
-
Partnere er mest belastede, især yngre og dem med eget dårligt helbred
Kilder
Artiklen bygger på Kiropraktorernes Videnscenters omtale fra 29. maj 2026 af studiet “The impact of spinal pain on family members’ burden: a cross-sectional study” af Casper Nim, Pernille Platz Skrubbeltrang, Peter Måhr og Henrik Hein Lauridsen, Scandinavian Journal of Pain, 2026. Læs omtalen på kiroviden.dk
Teksten er skrevet af &Care. Vi anbefaler at læse originalomtalen for den fulde faglige gennemgang.